•Upanishaderne i perioden ca. 900-500 f.kr. i disse skrifter fremsættes også en religiøs filosofi, som forklarer, hvad menneskets problem er, og på hvilken måde, det kan løses. For at forstå denne filosofim må man kunne forstå begreberne samsara, brahman, atman, karma og moksha. •Samsara – den konkrete og tidslige verden, vi lever i, genfødslernes kredsløb •Bag denne verden (eller i den) ligger brahman (verdenssjælen). Samtidig anses brahman for at være det eneste, som i dybeste forstand er virkeligt. •Atman – (sjælen eller jeget). Enhver atman er identisk med brahman, men så længe man er en del af samsara (genfødslernes kredsløb), er atman og brahman kunstigt adskilt. Atman er befængt med karma, dvs. Handlinger og handlingernes konsekvenser. •En dårlig livsførelse fører til genfødelse som et menneske af lavere kaste eller som et dyr, en ånd eller et andet laverestående væsen, mens en god livsførelse fører til genfødelse på et højre trin. •Menneskets grundlæggende problem er selve det, at det er bundet til samsara, at blive født igen og igen.
Det er gratis at oprette en konto