Digtet foregår på gaderne omkring et torv i en by. Det er vinternat, månen skinner, og der ligger sne på gaderne. Her spiller overskriften ind, da hele handlingen udspiller sig PAA SNEEN, hvor skyggerne er.
Digter-jeg'et, som fortæller digtet, går efter en dame på gaderne, og vi hører hans beskrivelse af hende.
Hun er en velhavende dame, da hun går med muffe, silke og slør, (se strofe 3, linie.2 og 4 og s.4, l.3).
Digter-jeg'et omtaler hende som en meget smuk dame (se s.4, l.2): "Dit Aandepust, usynligt Ellers som rosenduften", en rose er noget smukt og noget, der dufter dejligt. Alt omkring hende er lykkeligt, (i s.3, l.2): "Muffen, den lykkelige", og (s.5, l.1-2): "Sig syngende lod Sneen, Af dine Fødder trykke".
Ved at sige, at den sne hun træder på, er lykkelig, underkaster han sig hende også, da han siger indirekte, at han gerne vil være sneen, som hun træder på. Dette sker ved, at han personificerer sneen, han vil gøre alt for at få hende.
Hele byen kommer til at lyse op og se vidunderlig ud, når hun går der, (se strofe 2): "I eventyrlig Skjønhed, Krystalklar, straalte Staden, Og som et magisk Luftsyn Blændede Slotsfacaden". De to sidste linier er ligesom en kulmination af al skønheden i hans øjne, når slotsfacaden blænder ham, da hun går forbi den.
Det er gratis at oprette en konto