Her føles så tomt. Jeg plejede at være omringet af de to jeg elskede allermest. Mor til højre og far til venstre. Anna er endnu ikke kommet hjem. Hun er sikkert ovre hos hendes veninde, Ida, og spise med. Sådan en kælling. Hun burde være hos os og sørge over far. Der er kun gået 2 dage 13 timer og 46 minutter siden han blev slået ihjel. Jeg husker tydeligt mors ansigt, da de to betjente bankede på døren. Hun vidste besked, før de overhovedet havde åbnet munden. Der havde været en bombe i bussen, hvor min far sad. Den var blevet plantet af en bombemand der kaldte sig selv ”Det omvendte syvtal” eller noget i den stil. Men det skulle jo ske før eller siden. Min far kunne godt lide at drikke sig stiv i weekenderne. Han hævdede altid ikke at have et alkoholproblem, selvom han af og til tog en flaske, lagde sig på sofaen og tømte den, hvorefter han lagde sig til at sove. Og vi var alle sammen ok med det. Men det tog overhånd til sidst, og se nu hvad der er sket. Han drak heller aldrig i hverdagene. Der var han bare en helt normal glarmester. Måske var det derfor han drak så meget. For at skille sig ud fra mængden, og vise at ”den kedelige glarmester, Thomas” også kunne være utrolig sjov.
Det er gratis at oprette en konto