1 / 2 sider - klik for at bladre

Ludvig Holberg: Oplysningstiden og epistel 326

  • Dansk
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Ludvig Holberg: Oplysningstiden og epistel 326 er en dansk-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (1.025 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 6. oktober 2011.

Denne opgave redegør for Ludvig Holbergs syn på ærlighed og visdom i oplysningstiden. Den diskuterer Holbergs kritik af dem, der praler med deres lærdom, og analyserer hans epistel 326. Opgaven perspektiverer også til 'Erasmus Montanus' og oplysningstidens fokus på fornuft og nyttefilosofi.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af Ludvig Holbergs forfatterskab og tanker i oplysningstiden, med fokus på en specifik epistel. Giver god indsigt og inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • dansk litteratur
  • epistel 326
  • erasmus montanus
  • fornuft
  • ludvig holberg
  • oplysningstiden
  • visdom
  • ærlighed

Ludvig Holberg – en del af de dumme mænd?Ludvig Holberg, som er i blandt Danmarks kendte forfattere, mener noget i retning af; at når man siger man er ærlig, så er man egentlig uærlig. I de fleste tilfælde vil vi altså alle sammen være ret uærlige efter Holbergs teori. Er vi uærlige alle sammen? Og når vi snakker meget, er vi så bare en del af de mindre begavede? Holbergs største påstand er nemlig, at folk der snakker i større befolkning ikke er intelligente – de angrer efter, at folk skal synes de har visdom.En oplysningstid med Ludvig HolbergOplysningstiden siger man gik fra år 1700 til 1750. Den klogskab Erasmus Montanus eller Rasmus Berg, fra Ludvigs komedie skrevet i 1723, har erhvervet sig i København er nytteløs. Hvad glæde har familien af, at vide at jorden er rund, når de dagligt oplever, at den er ”flad som en pandekage”? Oplysningstiden var præget af fornuftsvæsner – alle troede på ting, som de havde gjort erfaringer med. Så man skulle ikke komme og påstå, at jorden var rund, når dem man snakkede med, ikke selv havde erfaret dette.

Oplysningstidens mål var, at gøre mennesker lykkelige. Filosofien i oplysningstiden var nyttefilosofi. Fornuften var altså det styrende i oplysningstiden. Ludvig Holberg levede i oplysningstiden. Han var norskfødt, men formåede, at drive Danmark kulturelt og litterært med i den store udvikling. I Holbergs komedier latterliggjorde han ofte det menneske, som ikke levede i tidens krav omkring fornuft og viden. Holberg skrev epistler, som er fingerede brev til en unavngivet person I sine epistler besvarede han ofte spørgsmål, som en person udefra havde stillet ham. Jeg har læst Holbergs epistel nummer 326 (Epistola CCCXXVI)Epistola CCCXXVIHolberg fortæller i sin tekst, at når man udbreder sin lærdom, er det det samme som, at rose sig selv. Han fortæller om en mand, som snakker om hans lærdom i lang tid. Folk synes godt om den snakkende person, men egentlig mener Holberg, at hvis man er en person, som snakker meget – Så tilhører man til den del af befolkningen som er mindre begavede. Holberg kender ikke den snakkende person, men han vil synes bedre om personen, hvis han bare gik rundt og lyttede til andre i stedet for selv at udbrede sin visdom. Han siger, at det ikke er med munden – men med ørerne og øjnene at videnskab erhverves. Han fortæller, at personer, der taler meget, bare er usikre på, om andre synes, de er kloge – dertil siger han, at dem, der har visdom, ikke behøver ros og bekræftelse. Holberg nævner et andet eksempel på folk, som gør sig opmærksom; Jo mere man reklamerer for sine vare, som f.eks. i en butik, jo dårligere er dine vare. De gode sælgere reklamerer ikke for deres ting. Det er ikke nødvendigt for dem, at råbe op og sætte store reklameskilte op, da deres kunder nok skal komme til deres vare. Holberg fortsætter resten af teksten med flere påstande omkring mennesker. Han siger, dem der egentlig ikke kan synge, er de personer som synger mest. Dem, som ikke har særlig meget, praler af deres ting. En anden ting Holberg mener, som lægger sig opad den tidligere; Den, der praler med sin velstand og penge – er den fattige. Holberg påstår også, at når man siger man er ærlig, er man faktisk en uærlig person. Ludvig Holberg ville synes godt om ordsproget: Tomme tønder buldrer mest. Når man ikke har noget ordentlig at sige – eller måske bare har lidt fornuftigt – så snakker man ofte allermest.Buldrer tomme tønder mest?!Jeg vil gerne knytte en kommentar på Holbergs påstande. Hans hovedpåstand ligger sig meget op af ordsproget ”tomme tønder buldrer mest”, men buldrer tomme tønder mest?Holberg skriver, at dem der har forstand ikke behøver ros. Jeg vil give ham fuldstændig ret i denne påstand, da en person med selvrespekt ofte ikke burde opsøge ros. Jeg tror dog, at der er meget få på denne jord som har den selvrespekt og forstand. Jeg tror på, at et menneske behøver bekræftelse, anerkendelse og ros. Et af Holbergs argumenter er også; At når man siger man er ærlig, så er man uærlig. Det betyder, at de fleste personer altså er uærlige. Og som tidligere nævnt når en person er uærlig, anser man ofte mennesket som et dårligt menneske. Man siger, at ærlighed er nøglen til kærlighed - At bygge et parforhold op som baseret på ærlighed og kærlighed, vil altså aldrig blive et oprigtigt forhold, ifølge Holberg.Holbergs hovedpåstand om jo mindre du taler, jo klogere er du eller omvendt jo mere du taler, jo dummere er du, er jeg delvis ikke enig i. I en skole, hvor du er elev, taler læreren til dig – Du får en masse viden omkring grammatik, den franske revolution, den nye regering i Danmark. Du bliver klogere, og dertil drives hans påstand ” jo mindre du taler, jo klogere er du”, derimod tror jeg på, at man er nødt til at udfordre sig selv og prøve ting af, inden du ved dét er det rigtige for dig. Du skal have lov til at have taletid, både med andre i store forsamlinger og med familie, kæreste eller venner. Og igen kommer skolen tilkende, da du får en masse viden omkring grammatik, den franske revolution, den nye regering i Danmark igennem en snakkende person.En amerikansk filosof ved navn Will Durant sagde engang: At tale dårligt om andre mennesker, er en uærlig måde at fremhæve sig selv på. Jeg synes, at Holberg taler dårligt om mennesker, som kan ytre sig og tale i en forsamling – Hvor han egentlig selv er en del af dem, som en af Danmarks største forfattere.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver