Formålet med vores undersøgelser er at undersøge og sammenligne to forskellige biotoper, i dette tilfælde løv- og nåleskov, ud fra jordbund og biodiversitet.
Teori
I det tidlige Danmark var løvskoven den dominerede. Dette ændrede sig dog som følge landbrug og skovbrug og betød, at nåleskoven i stedet gjorde sit indtog, især pga. den gode forretningen graner er i forhold til eksempelvis bøgetræer. Begge biotoper ses dog stadig i det danske landskab i dag, og gældende for begrebet biotop er, at de forhold, som er en betingelse for liv, er ensartede. Forskellige biotoper kan forekomme i den samme skov, fx er en å og en lysning to forskellige biotoper.
Et økosystem, som alle biotoper indgår i, er et sammenspil mellem levende organismer og deres omgrænsende miljø. Taler man om forskellige biotoper, er det også nødvendigt at nævne biotiske og abiotiske faktorer. Abiotiske vækstfaktorer er de ikke-levende faktorer, som sætter grænser for de levende organismer, også kaldet det biotiske. Det betyder, at forskellige planter i en biotop er nødsaget til at kunne overleve, vokse og formere sig under de abiotiske forhold, som kan være jordens struktur, fugtighed, pH-værdi samt temperatur, lys, vand osv. Dette samtidig med at være konkurrencedygtigt overfor biotopens øvrige planter. Grunden til at der er så mange forskellige biotoper skyldes, at mængden, strukturen og styrken af disse faktorer varierer meget. Dette er også årsagen til forskellig vegetation og dyreliv i forskellige biotoper. Som tidligere nævnt omfatter de biotiske faktorer derimod alle levende, eller tidligere levende, organismer og deres indflydelse på hinanden.
Det er gratis at oprette en konto