Man kan udnytte at dyr har DNA, derfor kan man ved hjælp af dette undersøge om dyrene har været til stede. Det gøres ved at tage vandprøver. Så kan man registrere hvor mange typer organismer der lever i biotopen.
Man kan også undersøge med større dyr, ved at udføre observationer gennem en periode. Derudover kan man også bruge Shannon indekset.
Alle arter prøver at konkurrere. De prøver at konkurrere på den måde at det søger efter overlevelse og former sig på deres egen måde i biotopen.
Arterne kan ikke “dele”, og derfor slås de på den måde. Da alle arterne tager en bestemt niche. På den måde kan man sige at jo mere varieret en biotop er, jo flere forskellige nicher vil der være, og dermed vil der være flere arter der lever i biotopen. Derfor er biodiversiteten højere med biotoper med ålegræs fordi, ålegræs er med til at variere.
Ved hjælp af figur 2, ses der at ålegræsfrø har stivelse. Stivelse er med til at hjælpe planten med at nedbryde først til maltose og derefter glukose. Glukosen er for plantens respiration, som producerer ATP, det gør at det hjælper planten med at vokse. Dog ålegræsfrøet indeholder ikke nok mængde stivelse, og det gør at, hvis der er et frø som ligger langt nede i havbunden, løber spiren tør for stivelse og når ikke at komme op til havbundens overflade. Eksempelvis de ålegræsfrø der lægger i 8 cm dybde når desværre ikke op og spire, men har vi en på 2 cm, behøver den ikke vokse meget for at nå havbundens overflade.
Det er gratis at oprette en konto