Søndag den 27. juli drog jeg til Roskilde festival med drengene. Jeg havde glædet mig i flere uger, flere måneder til denne uge. Jeg havde aldrig været til en festival før og slet ikke en af Europas største, som Roskildefestival nu engang var. Vi havde planlagt det langt tid i forvejen, hvordan vi gjorde, hvor mange vi skulle afsted, og hvordan vi kom der hen. Det hele var faktisk planlagt ned til mindste detalje, selvfølgelig med hjælp fra forældre. Vi var i alt 7 drenge, der skulle af sted. 6 af mine allerbedste venner, og vi havde bare glædet os, som små børn og som aldrig før.
Vi ankom på pladsen tidligt søndag, fordi vi bare ikke kunne vente med at få skudt ugen i gang. Allerede tidlig søndag morgen, var vi alle sammen helt oppe at køre, mange af mine venner havde allerede fået lidt indenbords. Da vi ankom, startede vi selvfølgelig med at sætte teltet op og stille op, så vi var klar. Der var allerede mange på pladsen dér tidligt søndag.
Om aftenen blev det værre. Vi var rigtig mange på pladsen, det øsede ned og det var lagt fra, hvad vi havde håbet på. Der var lange køer til alt, hvad vi foretog os. På toilettet, til mad, sågar hvis vi skulle tisse i hækken, var der kø. Jeg synes det var alt for overdrevet, og det syntes mine venner også, vi var langt fra tilfredse, med den måde alle problemerne de blevet håndteret på. Jeg vidste godt inden, vi tog herhen, at der ville komme tryk på fra første sekund vi indtog dette års Roskilde festival. Men det her var ganske enkelt for overdrevet. Man kunne ikke gå normalt, uden man blev skubbet til, og mine venner og jeg var utilfredse. Det eneste, der kunne rede det var noget alkohol.
Det er gratis at oprette en konto