Mona er i starten af 20’erne, hun er 168cm og vejer 50kg. Mona går meget op i sin vægt, og spiser kun yoghurt naturel, slankepiller og drikker sirupsvand. Og hvis hun så kommer til at spise andet, så sørger hun for at brække sig hurtigt efter, og det gør hun åbenbart meget tit for ”hun undrer sig over at der ikke gror svamp på den, når den nu altid er fugtig”, Mona har været på alle slankekure, men nu brækker hun sig bare, da det er nemmest. ”Mona er vegetar, af den ekstreme type …. Rører hverken kød eller fast føde overhovedet”.
Mona er super overfladisk, og for hende gælder det kun om udseendet, og hun vil gøre alt, for at blive som Barbie eller Lulu fra postkortene. For Mona gælder det om at blive set, og blive set på den rigtige måde.
Jeg fik hurtigt indtrykket af, at Mona var en smule dum, indtil hun lige pludselig opremser Pythagoras’ læresætning ”hvor summen af kvadraterne på kateterne er lig kvadratet på hypotenusen”, så så dum kan hun alligevel ikke være.
Alligevel forstiller hun sig hele sit liv i billeder: ”her vil hun leve et punktliv; fortage sig visuelt velfungerende ting, som f.eks. at lave varm kakao til børnene i et stort rustikt køkken.” Men kun visuelt fungerende ting… Mona kunne aldrig finde på selv at få børn, de skulle bare være med på billedet eller med i filmen. Hun forstiller sig hele sit liv i fotoshoots, men tænker aldrig på, hvordan det så skal være uden for kameraet, for det er vel og mærket, ikke det hun lever for. Mona Hansen lever for højdepunkterne. Mona vil være ligesom Woody Allen, Andy Warhol og Marilyn Monroe, ”Det er det hun vil, Mona” s. 21. Jeg synes egentlig, det er et ret godt eksempel på, at hun kun tænker på det ydre, når hun nævner Marilyn Monroe. For selvom hun var en fantastisk succesfuld skuespiller og smuk kvinde, så døde hun en ensom død, og levede et elendigt liv til sidst.
Det er gratis at oprette en konto