Hun spejler den person Mona er, eller hvert fald gerne vil være. Barbie smiler og er smuk og glad hele tiden, og det vil Mona også gerne være. Og den del hvor Barbie har fået en dalmatiner og derfor har et one night stand med Ken, minder om Mona der har fået en øl, og derfor er sammen med Asger. I kapitlet forestiller Mona sig tit hun befinder sig i en film, og derfor ser tingene lidt ude fra. Det går hun også når hun tænker på barbie, hun er som en tilskuer i begge liv.
Cafeen er et aflangt rum med en bar i midten. Baren er rektangulær, med bartenderne og varerne i midten og folk stående uden om. Det bliver sammenlignet med en boksering. I den ene ende er indgangen, hvor der også er store vinduer ud til gaden, i den anden ende er der en lille trappe der går op til toiletterne. Væggene og gulvene er pyntet med skiftende udstillinger. Og så er der en stor Jukeboks, der ødelægger det ellers kunstneriske look. Ude langs siderne er der borde og siddepladser.
De fleste af kunderne er klædt i sort, med strejf af skotskternet eller striber i skrigende pangfarver. Mange har farvet hår, de flestes er sort eller rødt. De har ringe i øre og næser. Deres udseende har ikke noget med forfængelighed at gøre, men for at føle de eksisterer.
Det er gratis at oprette en konto