Venskab

Jeg stod midt i det hele, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. De havde om ringet os. ”Hvad skal vi gøre?” sagde Vito. Vi kiggede alle sammen på hinanden. En stor mand med et gevær, nærmede sig. Bang…der blev helt stille. Jeg hørte Gila skrige bag mig, jeg ville vende mig om men det var forsendt. En anden stor mand havde skut mig bag i. Alt blev sort, og jeg faldt om på jorden.

Et skarpt lys ramte mig lige i øjnene. Jeg kunne ikke bevæge mig, og jeg følte mig meget sløv. En dame løftede mig og satte mig ind i et bur. ”Karat…Karat” jeg hørte en stemme jeg kendte, jeg åbnede øjnene, og der sad Gila og Vito over på den anden side, i to burer der ligner mit. To damer kommer gående, de åbner et bur ved siden af mit. De sætter en lille pand ind, og lukker buret og gik igen.

”Hej” sagde Gila ”Jeg hedder Gila, og det her er mine to venner Vito og Karat. Hvad hedder du?” Den lille panda kiggede bare ud i luften, og sagde ingen ting. Du kan stole på os, vi er pandaer ligesom dig, og vi er også blevet fanget.” Den lille panda trak bare på skuldrene. ”Jeg…jeg…jeg har ikke noget navn” stammede den lille panda. ”hvorfor ikke?” spurgte Vito. Den lille panda forklarede at hendes mor var blevet skudt af jægere, da hun kun var 2 uger gammel. Så hun var helt alene.