Ulighed. Et globalt problem som egentlig burde interessere alle. Desværre er det bare sådan, at de fleste nogle gange glemmer, hvor heldige de er. Det gør jeg også selv. Ofte kan man sidde og have ondt af sig selv, men er man egentlig berettiget til det når nogen på den anden side af jordkloden, eller bare i den anden ende af byen har det meget slemmere?
Når jeg ligger om aftenen, og prøver at falde i søvn, tænker jeg ofte på uligheden i verden. Er det fair at et barn som mig, kan ligge under sin dyne, og kan føle sig tryg uden at have gjort sig fortjent til det, hvor imens andre børn lige i det øjeblik ligger og føler sig usikker, eller knokler hårdt?
I samfundsfag her forleden diskuterede vi problemet ulighed. Globalt set sidder 0,5 procent af de rigeste på over en tredjedel af verdens samlede formue. Det er jo helt sindssygt? Så kan man komme med sin venstreorienterede mening om, at goderne burde fordeles mere lige – for det lyder jo som det fornuftigste – men hvad ville der ske, hvis alle kineserne pludselig fik råd til alt det som vi andre tager forgivet? Køleskab, TV, computer. Så ville det i hvert fald se fuldstændig fatalt ud for miljøet. Så hvad er løsningen egentlig? Det kan godt være, at vi siger, at vi gerne vil gå ned på materielle goder, for at andre kan få lidt mere, men jeg tror det er lettere sagt end gjort.
Det er gratis at oprette en konto