Ansvar: personligt, forældre og globalt

Jeg føler virkelig at jeg har et ansvar når jeg går på efterskole, både morgen, middag, aften.. og nat. Jeg skal jo selv stå op, selvom det er knaldhamrende svært, at få sin store, dovne gelekrop op af min dejlige seng. Jeg skal selv sørge for at komme til timerne og huske de tykke mapper, som desværre ikke kan flyve over i min klasse. Der er så mange tidspunkter hvor, jeg selv skal huske på at komme. Og nu til rosinen i pølseenden, så når vi skal sove, skal man virkelig bide sig selv i tungen og få sig selv til at sove, for der er ingen mor og far til at holde øje med en, eller gør lærerne det?

Ansvar? Når jeg tænker på ansvar, kommer jeg til at tænke på de stigende tal over unge som begynder at drikke og ryge, måske tage stoffer, men ikke tør fortælle deres forældre det, fordi de er bange, måske rædselsslagne over hvad de vil gøre, vil de blive sure, vil de acceptere det eller hvad vil de mon sige eller gør? Mange forældre vil måske bare sige til deres teenager, hvis de fandt ud af det, at de får et valg mellem kørekort eller cigaretter. Hvad er det for et valg at give et barn, for det er jo stadig et barn, er det ikke? Teenageren er måske allerede blevet afhængig af cigaretter og mange teenagere vil sikkert vælge nutiden frem for fremtiden, og vil hellere have det sjovt med cigaretter og alkohol, end at tænke på noget der først kan blive aktuel når de bliver 18. Eller er det rimeligt nok at stille dem i dilemma, omkring deres fremtid eller nutid? For det er jo et slags dilemma, for hvis de ikke får betalt kørekortet, kan de have svært ved at skaffe penge nok, for de skal jo også have noget at kører i. Jeg synes at forældrene skal tage et ansvar for barnet, for det er jo deres barn, og det er ikke at tage ansvar når man giver dem et valg om nutid eller fremtid, så må de hellere hjælpe barnet med at komme på rette spor igen og hjælpe dem med stoppe med at ryge eller hvad de har gang i. Så hvad gør man som forældre i den situation? Snakker man med teenageren, giver man en straf til den unge og eksperimenterende teenager, men som sikkert bare vil være ligeglad med hvad forældrene siger og gør, eller hjælper man på en anden måde?