Johannes V. Jensen er født d. 20. januar i 1873 i Farsø (Himmerland). Johannes V. Jensen var søn af en dyrelægen Hans J. Jensen, og Marie Kristine Jensen. Han opvoksede i Farsø i Himmerland som den næstældste i en søskende flok på elleve. Hjemmet var præget af farens store interesse for naturvidenskab og hans en stærke ateisme. Sammen med hans søskende fik Johannes V. Jensen hjemmeundervisning. Johannes, lillesøsteren Thit og kusinen Jenny havde et tæt bånd, de tre var længe hjertevenner. På et tidspunkt var den gifte Jenny og Johannes hemmeligt kærester, og da det gik op for familien, skabte det en voldsom konflikt i hjemmet i Farsø.
I to år gik han på den lokale skole, derefter blev han forberedt på gymnasiet af en præst. I første omgang dumpede han til optagelsesprøven, men han blev alligevel optaget. I 1893 blev han student fra Viborg Katedralskole. Han flyttede til København for at studere medicin på Københavns Universitet. Ved siden af studiet arbejdede han som journalist og romanforfatter til ugebladet Revuen. Efter tre års medicinstudering droppede han ud og begyndte at læse til forfatter. På det tidpunkt havde han allerede udgivet 12 romaner. Han udgav sin første roman i 1896.
Johannes V. Jensen var forlovet med Edith Nebelong i en kort periode. I 1904 blev han gift med Else Marie Ulrik. De fik 3 sønner sammen, og de bosatte sig på Frederiksberg i København.
Det er gratis at oprette en konto