Johannes Vilhelm Jensen (almindeligt kendt som Johannes V. Jensen), blev født i Farsø den 20. januar 1873. Johannes V. Jensen var dansk forfatter og hans skrev omkring 275 digte. Men han skrev ikke kun digte. Han blev anerkendt for flere af sine romaner, og i 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur. Derudover blev hans roman Kongens fald kåret af diverse aviser, til ”århundredets roman”.
På sin fars side var Johannes V. Jensen af bondeslægt fra det vestlige Himmerland, mens moren var fra Falster. Faderen var dyrlæge i Farsø, og JVJ var den næstældste i en søskendeflok på elleve. Flere af børnene skrev, malede og fotograferede. Mest kendt er søsteren Thit Jensen, som også var forfatter. Broren Hans Deuvs (døbt Hans Otto Jensen) malede og forsøgte at blive uddannet på Kunstakademiet. Som ung malede Johannes også.
Johannes V. Jensen rejste en del. I 1896 foretager JVJ en kort Amerikatur, der bliver den første af en lang række af rejser jorden rundt. Til Spanien 1898 som udenrigskorrespondent under Cubakrisen. Året efter Tyskland, Frankrig og England - for at skrive en bog om anarkismen, der imidlertid ikke bliver til noget. Han var flere gange i USA. Han elskede at rejse, og gjorde det til en stor del af hans liv. Det kommer til udtryk i talrige af hans værker, blandt andet i en af hans poetiske klassikere, nemlig digtet "På Memphis Station", hvor han undrer sig over, hvorfor han ikke bare kan slå sig ned et sted.
Det er gratis at oprette en konto