Mod og dumdristighed: en diskussion

At være modig eller at være dumdristig er to forskellige ting men det kan også være det samme.Ifølge mig er mod noget der forbindes med stolthed . Der ligger en vis stolthed i at have overvundet tanken om at gøre eller sige noget, man normalt ikke ville, og så gøre det. At f.eks. turde sige til sin træner, at han var en hat, fordi han ikke lod dig spille den fodboldkamp som du virkelig gerne ville have spillet, i stedet for at lade dig sidde på bænken og kigge på sine kammerater. Og drengen, som var kommet til sin træner måtte i det sekund han var gået over mod træneren have været meget nervøs for mod handler om at være nervøs men så have mod til at gøre det alligevel, end da han sad og tænkte om at han turde gøre det. Han har måske endda fortrudt det i de 5 sekunder, han har stået ansigt til ansigt med sin træner, og hørt det komme ud af sin mund. Men bagefter,selvom han føler sig skyldig må der tilbage et sted ligge noget stolthed i at have ført tanken ud i livet.Handlingen, forsaget af tanken om at bryde en grænse, kan være dum, for lige så snart man begiver sig ud i noget nyt, så tager man en chance og løber en risiko. f.eks. hvis træneren tog en chance og satte en helt ung spiller ind i stedet for den erfarne og de skulle vinde kampen, Man vil naturligvis se forskelligt på, om det han begav sig ud i, var modigt eller dumdristigt. Og man kan man gøre ting, som er begge dele.I min opfattelse af hvad mod er, ligger heri, at man tør noget, som ellers ville gå over ens egen grænse. Skal man ikke tage hatten af for den som ren faktisk tør at være modig, Tilsyneladende har vi meget interesse i at se nogen gøre det, vi ikke selv tør. Og det har vel altid ligget i os. Dengang Neil Armstrong tog til månen, fulgte hele verden med på tv. ,,Det er da klart", ville man sige, for tænk engang at sende et menneske, et levende menneske som os, ud i rummet uden at ane om der ville ske noget uventet. Og det er vel også derfor progammer hvor folk kommer til skade er så populære. De vil da ikke sende et budskab til os om, at det er okay at gøre så meget skade på sig selv. Nogen er bygget sådan, at de søger det, ligesom nogen gerne vil gøre skade på sig selv, for at få et adrenalin kick.men er det mod at vi ser det.Det kan man spørge mange forskellige om og man i vil få forskellige svar igen. der er ingen tvivl om at det er flest unge, og de ser det for at tale om det med sine venner. Måske er det som med rygning noget der gør, at man er med i et fælleskab. Alligevel synes jeg der ligger en grænse mellem, hvad man kan være stolt af at se på. Og hvis det gør en lidt stolt, at man tør se de programmer, så har man enten for få interesser, eller også er det bare det, der skal til for dem. Det ville ikke gøre mig stolt, så ville jeg føle mig lidt modig. Og det er helt uforklarligt for mig hvorfor. Hvad det helt præcist er, der gør at vi gerne vil se på - ikke kun tv-programmer, men også ekstreme forsøg. Det er nok at vi ønsker at sætte vores mod på prøve. Vi er klar over, at vi er sikre ved at stå og kigge på, os kan der ikke ske noget med. Det er jo op til en selv, om man vil være tilskuer eller ej. Men ved at gennemføre, måske med andre, har man ligesom bestået en personlig grænse. Jeg vil mene, at så længe det er gælder for en selv, at se på, så er det modigt. Modigt, men dumt. At skræmme sig selv ved at se på, det er dumdristigt.jeg har tit set noget i tv hvor Noget i mig sagde, at jeg skulle se væk. Noget andet i mig sagde, at hvis jeg kiggede væk eller holdt hænderne for øjnene, så ville jeg gå glip af det. Og så var jeg ikke lige så modig. hver torsdag aften så jeg noget der hed ”ånderne vender tilbage”. det handlede om danske familier, som mente, de havde ånder i huset, der generede dem. Jeg vidste, at hvis jeg sad og så det, så ville jeg være bange når jeg gik i seng. Alligevel sad jeg hver torsdag og så med. der følte jeg mig modig, at sidde der og se på ånder i fjernsynet, men dumdristig, kunne man mærke bagefetr. Jeg vidste jo godt at jeg ville blive skræmt, så i den situation føler jeg, at jeg var begge dele.