Den røde tråd der løber igennem historien. Starten og slutningen på en god fortælling. Det røde tørklæde bliver købt i bazaren og foræres slutteligt videre til Ellen Parker.
Den røde tråd
Jeg’et
Såret
Det splittede menneske, det nøgne menneske. Jeg’et som via sine sår er ved at heles til det menneske som det i virkeligheden vil være. Både indvendigt og udvendigt.
Personbunde fortæller, da jeg’et kun kan fortælle ud fra sit eget synspunkt.
”Jeg kunne kun samtykke; det samme gjaldt for mig – luftforandring, starte på en frisk”- Side 182.
”Livet udfolder sig forskelligt, men er dog altid liv; og jeg kunne nok have brug for den trøst, dels af personlige årsager, for helt uden skyldfølelse er jeg dog ikke”.
Side 180
Ellen Parker
Den nærgående
Ellen Parker som via sin ihærdige nærgående tilgang hjælper jeg’et til at finde sin sande identitet.
”Forsigtigt kærtegnede hun mine sår”
Sidste side.
Tid og sted
Det mellemøstlige paradis
Stedet bliver afspejlet i jeg’et og jeg’et bliver afspejlet i stedet.
Fortalt tid
”Men ”jeg har”, tænkte jeg med næsten euforisk glæde ”jeg har”, og jeg sagde det langsom for mig selv ”forenet disse modsætninger i en handling der både har givet mig kontrol og frihed”.
Det er gratis at oprette en konto