Hvor var det dejligt endelig at se dig igen. Der er jo gået lang tid siden sidst...
Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, da jeg så dig.
Jeg har jo også tænkt på dig hver eneste dag, og jeg har aldrig oplevet så lange dage, som da jeg bare sad, og ventede ved vores tilholdssted. Det værste var ikke engang tanken om, at blive skudt ned hvert minut, det kunne jeg godt klare, men det værste var tanken om, at jeg måske aldrig fik dig at se igen. Så jeg glædede mig mere og mere til at komme hjem til dig, min kære, og du kan tro, jeg var lykkelig i det øjeblik, jeg vågnede op, og fik mulighed for at komme hjem til dig.
Alligevel var der også en anden følelse, der blandede sig, med de ellers så glade og varme følelser jeg havde i kroppen, da jeg fik øje på dig. Jeg kan ikke finde ud af, om det bare var jalousi eller måske en snert af raseri. For jeg er faktisk rasende lige nu. Jeg er rasende over, at nu hvor jeg endelig er klar til at gifte mig med dig, så er du allerede er gift væk. Marie, du var jo min eneste ene. Du var den, jeg allerhelst ville giftes med, om jeg så kunne vælge mellem hele verdens prinsesser og dronninger, så var det dig, jeg ville dele resten af mit liv med. Forstår du, hvor knust jeg er?
Det er gratis at oprette en konto