Da jeg så dig til mit bryllup, kunne jeg ikke undgå at udstråle min glæde. De andre til brylluppet troede selvfølgelig, at det var på grund af den specielle dag, men de tog fejl, jeg smilte ved synet af dig. Jeg vil gerne takke fordi, at du mødte op.
Der er nu gået 3 uger siden brylluppet, og jeg har nærmest ikke haft andre i mine tanker end dig. Så jeg vælger nu, at skrive dette brev til dig i håb om, at det kan give nogle svar, på nogle af de spørgsmål du måske har. Min nye mand Patrik kan godt fornemme, at der er noget, som jeg skjuler. Han har dybest set også ret, jeg skjuler kærligheden til en anden mand, dig.
Siden du drog af sted som soldat ud i verden, for snart er et år siden, har jeg tænkt meget på dig. Eftersom jeg ikke hørte fra dig, i alt den tid du var bortrejst, troede jeg det værste var sket. Jeg troede du var død. Det sker jo desværre tit, at soldater som kæmper for vores land ikke vender tilbage, og det troede jeg desværre, at der var sket for dig.
Du skulle være væk i 10 måneder. Det var lang tid uden den person, jeg virkelig elsker, men jeg troede længe på, at jeg ville klare det, men skæbnen ville mig ikke det samme. Jeg mødte min nuværende mand, Patrik. Patrik og jeg blev glade for hinanden, og vi tilbragte meget tid sammen. Jeg mødte allerede Patrik 4 måneder efter, at du var taget i krig. Jeg ved det lyder underligt, at vi på 6 måneder har nået at gifte os. Jeg viste i starten heller ikke, om Patrik var noget for mig, da jeg stadigvæk tænkte meget på dig. Da jeg intet hørte fra dig, var jeg sikker på, at du var død. ”Mit hjerte må jo gå videre”, tænkte jeg.
Det er gratis at oprette en konto