Sammenlign bilag A1, A2 og A3’s opfattelser af, hvordan EU har udviklet sig, og hvordan EU’s problemer skal løses. I sammenligningen skal du anvende viden om EU og europæisk integration.
Jeg vil sammenligne opfattelserne fra henholdsvis bilag A1, A2 og A3, om hvordan EU har udviklet sig, og hvordan EU’s problemer skal løses. I min sammenligning vil jeg benytte mig af relevante begreber om EU og europæiske integrationsteorier. Den føderale integrationsteori er særdeles normativ, idet den kræver, at man starter EU’s opbygning for oven med skabelsen af en forbundsstat. En forbundsstat vil bestå af en række nationalstater og en centralregering. Man arbejder ud for subsidiaritetsprincippet: Det nationalstaterne ikke kan klare lokalt, varetager centralregeringen på områder som for eksempel udenrigspolitik. Staterne indgår i et overstatsligt samarbejde, og derved afgiver staterne formel suverænitet til de europæiske institutioner, men til gengæld opnår de reel suverænitet, da de får indflydelse over et større område og en større befolkning. EU-institutionerne står stærkt, især Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Med Intergovernmentalisme er staterne de vigtigste aktører, og de varetager kun egne nationale interesser. Der vil være fælles organer som blandt andet Ministerrådet og Kommissionen, men institutionernes magt vil være begrænset, da samarbejdet, modsat i den føderalistiske teori, foregår på mellemstatsligt plan, og derfor kan love ikke stemmes igennem med et flertal af staterne, men først når alle lande er enige.
Det er gratis at oprette en konto