Økonomisk politik: finans- og pengepolitik

Økonomisk Politik Det handler om at regeringen og folketinget (og Nationalbanken) forsøger at styre den økonomisk udvikling (de samfundsfaglige mål) i samfundet. Bogen nævner 8 typer politik

Finanspolitik

Valutapolitik

Handelspolitik

Pengepolitik

Indkomstpolitik

Arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik

Miljøpolitik

Europapolitik

Finanspolitik: Man forsøger at påvirke efterspørgselen og det er jo efterspørgselen der bestemmer produktionen (BNP) Lempelig finanspolitik (at man prøver at øge økonomien): Resultatet når man påvirker produktionen er øget vækst, flere arbejdspladser (øget beskæftigelse), importen stiger og betalingsbalancen forværres. Hvordan fører man lempelig (ekspansiv) finanspolitik? (Det er den folk godt kan lide) - Hvis man sænker skatterne eller afgifterne. (Så man har råd til at købe mere) - Man kan øge udgifterne i det offentlige Offentligt drift – Lønninger, papir forbrug, maling til offentlige steder og vedligeholdelse af veje. Offentlig investering – Bygge nye vejer og borer mm og nye hospitaler osv.

Stram finanspolitik: - Begrænse væksten i samfundet for at forhindre for høje løn –og prisstigninger - Sænke forbruget for at begrænse importen.Der findes 2 måder at føre stram finanspolitik! - De offentlige udgifter sænkes- Skatter og afgifter kan øges

Det vil sige, hvis man vil fører stram finanspolitik må man hæve skatterne eller mindste de offentlige udgifter. Denne måde er der ikke mange som kan lide, at politikkerne hæver skatterne eller sørger for der ikke er nok materialer på de offentlige sektorer. Stram politik