Med terrorangrebet i Paris kom en ond død tæt på os. Terrorens død tog 129 menneskers liv. 350 uskyldige mennesker blev skadet. Vi, som lever i samme kulturområde som Paris, bliver bange.
For hvornår kan det samme ske hos os? Vi tænker hurtigt på at beskytte hinanden, beskytte alt liv omkring os. Tage alle ind til os. Med terrorens død tæt på, kommer angst og frygt for døden også tæt på.
Døden som ellers kan være smuk og fredelig. Det er, tror jeg, meningen med døden: En glidende overgang fra noget vi kender hen til en fred og en skønhed vi ikke kender, men længes efter. Sådan som man kan længes efter at ligge på en grøn eng på en varm sommerdag og se på former i skyer, der glider forbi.
Sådan som barnet i mors liv fødes ind i en verden det ikke kender, sådan fødes vi ind i Guds evighed, når vi dør. Den død kan vi være heldige at opleve tæt på. Min tro er at alle, uanset hvordan de dør, fredeligt eller voldeligt, glider ind i Guds evighed og fred.
Men døden har mange ansigter. Nogle er vemodige og milde. Andre er onde, andre er så optaget af glæden ved at leve, at de ikke har tid til at dø. De skal lige have et glas vand til, en duft af en blomst, et håndtryk… og så er de væk.
Det er gratis at oprette en konto