Hvorfor er det, at vi mennesker ikke kan slippe tanken om at dø? Tanken om et liv, hvor ”jeget” ikke længere eksisterer. Tanken om et liv hvor man ikke kan gøre andet end at kigge med fra sidelinjen, og lade alle former for tid og sted hengå. Tanken om et liv hvor man ikke har et liv. Tanken om at dø fylder noget i os alle. Den værste død for mig er den, der er meningsløs. Et terrorangreb kan koste over hundrede mennesker livet. Mennesker bliver bogstaveligt smadret i tusinde stykker. Stykker som spreder sig, ikke bare i et samfund, eller et land, men rundt i hele verden. Disse stykker sætter sig fast. De sætter sig fast inden i os. Det er den del af os, som vi bedre kender som frygt.
En lufthavn er ikke længere bare en lufthavn. Det er nu en bygning fyldt med kropsscannere, røntgenstråler og kropsvisitationer. En bygning der er fyldt med bedrag, mistillid og skepsis. Underligt nok kan jeg blive irriteret over alle de sikkerhedstjek. At man ikke engang kan have en flaske Cola eller en bøtte ansigtscreme med, uden at føle man bliver betragtet som en terrorist, gør mig frustreret. Jeg tror ikke, at mine frustrationer bunder så meget i, at man skal igennem al den sikkerhed, men mere at vi er nødt til det! Det er nu blevet til en nødvendighed at beskytte sig selv mod en ukendt fare.
Det er gratis at oprette en konto