Så sent som i går faldt jeg over en artikel på nettet. Den fangede min opmærksomhed ved første øjekast, da overskriften lød ” Min datter kan se spøgelser”. I artiklen skriver journalisten om faderens oplevelse d. 15 november 2012. En datter havde råbt til sin far midt om natten. Datteren havde sagt: ” Far, der står en mand i det ene hjørne!”. Denne artikel fik mig til at undres. Især fordi os mennesker altid har talt om spøgelser, men der er aldrig kommet et konkret bevis på, at de findes. Derfor vil jeg i dette essay gøre mig tanker om følgende spørgsmål: Findes der spøgelser, og burde der så statistisk set ikke findes andre dimensioner i universet? Findes spøgelserne i den anden dimension? Og hvis det åndelige findes, hvorfor er der så ikke flere mennesker, der har oplevet spøgeri? Hvad med nærdødsoplevelser? Er de et gyldigt bevis på, at vi har en sjæl?
Det er lørdag, og jeg sidder foran tv´et og skimmer kanalerne igennem. Der er ikke noget spændende, kun de klassiske spøgelsesprogrammer som: Ånderne vender tilbage, Åndernes magt og Spøgelsesjægerne. Alle programmerne har en overdrevet dramatisering, hvilket gør mig i tvivl om min overbevisning. Jeg tænker ikke over det, men der bliver jo aldrig sendt et program, hvor der ikke sker noget uventet, så som lyset der slukker, døre der smækker, møbler der vælter osv., hvilket er lidt mærkeligt. Kan det være rigtigt, at de i hvert program oplever noget uventet eller dramatisk? Det er i hvert fald noget, der undrer mig. Opdigter de virkelig bare det hele for at gøre programmet mere spændende? Skal vi tro på det, eller er det bare en stor løgn?
Det er gratis at oprette en konto