Samtaler i mørket

Ånder og spøgelser er en af de ting jeg ikke tænker så meget over, fordi jeg ikke er sikker på om at jeg tror på det eller ej. Da jeg var lille troede jeg på spøgelser, ånder, genfærd, julemanden og alt det der. Det var fordi jeg var lille og var meget godtroende, men da jeg så blev 8-9 år troede jeg ikke så meget på det mere. Jeg troede ikke på det, fordi jeg ville have et bevis på at spøgelser findes, men det bevis fik jeg aldrig. Så fra da jeg var cirka ti år til jeg blev 15 (som jeg er nu) troede jeg ikke på spøgelser og ånder. Min søster er næsten lige flyttet ind i et rækkehus, inden de flyttede ind fortalte den tidligere ejer, at hun havde en datter på femten år der døde i huset. Jeg tænkte ikke mere over det, eller det vil sige at jeg havde glemt det. Da de så havde boet der i cirka to uger, begyndte en radio som de havde til at stå ude i køkkenet at tænde af sig selv om natten. Jeg troede bare at der var et eller andet galt med radioen, så det tænkte jeg heller ikke mere over. En måned efter de var flyttet ind skulle de på ferie i en uge og de skulle bruge nogle til at passe på huset imens de var væk, så de spurgte mig om jeg ville der ud i den uge. Og om jeg så kunne tage nogle venner med derud, det gjorde jeg så. Da vi var derude havde jeg glemt alt om den femtenårige døde pige og radioen der tænde af sig selv om natten. I den uge vi var derude skete der intet mærkeligt, men så da ugen var slut og de var kommet hjem fra ferie spurgte min søster mig, om radioen havde tændt sig selv imens vi var der og det havde den jo ikke, så jeg svarede nej. Denne gang glemte jeg ikke det med pigen og radioen. Cirka 2 uger efter de havde været på ferie spurgte min søster mig om jeg ville passe hendes børn (min nevø og niece.) Fordi hun havde vundet 2 billetter til Skanderborg festival. Det ville jeg gerne, så jeg sagde ja. Da jeg så kom derud kom jeg i tanke om pigen og radioen, det var det eneste jeg tænkte på, men dagen gik og klokken var blevet 23:00. Min niece var faldet i søvn under en film så jeg bar hende ned i min søsters dobbeltseng. Så gik jeg op til min nevø og sagde ”Jeg går også i seng nu, sov godt.” Han valgte derfor også at gå i seng. Da klokken var blevet cirka 00:00 lå jeg stadig og tænkte på pigen og hvordan hun døde. Jeg prøvede at tænke på andre ting men uden held. jeg faldt først i søvn efter klokken 01:00.