Kampen mod sult

Jeg har fået til opgave at skrive en stil om emnet ” kampen om sult ” Jeg vil gerne fortælle en historie om en familie der levede i landet Congoi Afrika. Den Demokratiske Republik Congo, er et af det fattigeste land i Afrika. I Congo bor der over 65 millioner mennesker, langt de fleste lever i fattigdom og sult. Omkring 70% af befolkningen lever af landbrug, mange af bønderne lever af selvforsyningslandbrug. Min historie er om en meget fattig familie. I familien er der en mor og hendes fire børn. Faren er død, han døde af en meget farlig sygdom, som rammer mange Afrikanere. Det at det kun er en voksen i familien gør at det er meget svært for moren at have noget arbejde uden for hjemmet, hendes arbejde er at passe sine fire børn og deres hjem. Deres hjem består af et lille hus, i huset er kun et stort rum. Alle i huset sover på lagner på gulvet. De har ikke senge som vi har. De har heller ikke noget køkken, kun et sted udenfor huset, hvor moren laver den lille mængde mad som de får igennem en dag. De lever kun af ris og lidt kød, som de får af andre familier som har lidt mere at give af. Deres toilet består af et hul nede i jorden! Huset er lavet af forskellige plader, som faren har fundet og slæbt hjem, taget er af tykke grene. Huset står langt oppe på et bjerg, sammen med mange andre huse. Folkene som bor der rundt omkring er alle lige så fattige som dem, kun de familier hvor faren arbejder har det lidt bedre en ”min familie”. Moren er 35 år, har kun gået i skole i fire år, fordi hun skulle hjælpe sin mor og far derhjemme. Børnene består af tvillingepiger på 8 år, en pige på 4 år og en barn dreng på 13 år. Familien har 8 høns gående udenfor. Æggene sælger de til de andre familier rundt omkring dem. Ellers også bytter de æggene om til anden mad, for eksempel, ris, mel og kød. På en god dag kan de få at spise op til 2-3 gange, men helt almindeligt er det at de kun spiser den ene måltid om dagen, som består af en skål ris og er de heldige får de lidt kød. Børnenes dag går med at lege udenfor, de går ikke i skole, de har ikke noget legetøj, de spiller med grene og sten. Den ældste dreng går i skole nogle timer om dagen og når han ikke er i skole, hjælper han en bonde og på den måde skaffer han penge og mad til familien. Morens daglige kamp går ud på at skaffe mad og vand til familien, først og fremmest er der børnene hun tænker på, det kan godt gå dage uden at hun selv for noget at spise, fordi at de ikke har mad nok til dem alle sammen. Det som er fælles for de fleste mennesker i de fattige lande, er deres daglige kamp mod sult! For det første er variation af mad hos dem meget lille, de får næsten altid den samme mad – kun ris og hvis de er heldige, får de lidt kød. De får ikke den næring kroppen har brug for, og