Uforklarligt

Jeg skriver til dig for at fortælle dig en historie om noget mærkeligt som jeg har oplevet. Det var en aften for nogle år siden da jeg var nede ved stranden og gå sammen med vores hund Cissa, der så vi et eller andet som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal forklare. Men jeg prøver alligevel da jeg ikke har lyst til at gå med det alene. Jeg håber du forstår mig, jeg kan godt forstå hvis du griner lidt over det men prøv at sætte dig i mit sted.

Det var en stille aften vi gik langs med vand kanten, jeg havde sluppet Cissa løs så han kunne løbe lidt rundt nede i vand kanten. Vi gik egentligt en lang tur, vi startede ved havnen og forsatte helt indtil vi var Fjand som ligger 6 km væk fra Thorsminde. Her havde jeg aftalt med min far at han skulle samle mig op. Men da vi havde gået omkring 1 km stoppede Cissa og løftede ørerne som om han så nogen eller noget. Jeg kiggede rundt men der var ingen at se, der var helt stille. Det eneste man kunne høre var havet susen og bølgerne der slog op på stranden. Jeg prøvede at få Cissa til at gå videre, men det nyttede ikke han stod fuldstændig stille. Så satte jeg snoren på Cissa for at se om jeg kunne få ham med mig men samme resultat han var umulig at flytte. Jeg kiggede endnu en gang rundt for at se om der kunne være nogen. Efter lidt tid kiggede Cissa op imod klitterne, jeg kunne lige skimte en skygge der oppe. Jeg råbte efter personen for at få ham til at komme ned, men i det jeg råbte forsvandt skyggen. Med det samme begyndte Cissa at gø helt vildt, jeg prøvede at få ham til at tie stille men det var nyttelyst. Pludselig begyndte han at løbe i fuld fart mod klitterne. Jeg satte efter ham så hurtigt jeg kunne, da han nåde hen til klitterne stoppede han op. Jeg var henne ved ham lidt efter, nu kunne jeg høre noget. Det lød som om nogen trådte på en gren, det virkede lidt mærkeligt at der skulle være grene i en klit. Jeg troede heller ikke helt på det, så jeg begyndte at kravle op af klitten. Da jeg nåede til toppen kiggede jeg hurtigt rundt men jeg kunne ikke få øje på noget, ud over sand og noget græs. Jeg gik lidt længere hen og så ned i fordybningen der var i klitten, igen ikke andet end sand at se. Jeg stod lidt og kiggede rundt, der var ingen ting at se. Jeg begyndte at gå tilbage stille og roligt, men pludselig begyndte Cissa at gø. Jeg kunne høre at han løb, mens hans gø langsomt blev mere svag. Jeg løb alt hvad jeg kunne hen til stedet hvor jeg havde kravlet op. Uden at se mig om hoppede jeg ned af klitten. Men da jeg kom ned på jorden var Cissa væk, jeg kunne høre ham gø længere væk. Jeg satte efter ham alt hvad mine ben kunne magte, stranden drejede her så jeg kunne ikke se ham. Da jeg kom om på den anden side af klitten kunne jeg se at Cissa stod og gøede af en gammel fiske kasse. Jeg løb hen til ham og prøvede at kalde ham til mig, men han blev ved med at kigge på den kasse. Jeg stod lidt forpustet og kiggede rundt, det var der jeg fik øje på en mørk mand. Han sad på en sten lidt længere henne og kiggede ned i jorden. Jeg satte mig på hug og kløede Cissa bag ørerne for at prøve at berolige ham. Han blev lidt mere rolig og satte sig ned og slappede af. Jeg råbte på manden men der kom intet svar. Jeg kiggede lidt rundt og kunne se at jeg var kommet hen til det sted hvor jeg skulle mødes med min far. Jeg gik hen til vejen der gik over klitten som førte hen til hovedvejen. Jeg kiggede lige en sidste gang på manden men denne gang var han væk. Da jeg kom hen til bilen stod min far klar, Cissa kom ind bag i også kørte vi ellers hjem ad.