Kære Jannick, Mit brev handler om noget uforklarligt. Det er som udgangspunkt et ret besværligt udgangspunkt for et brev til et andet menneske. Sådan noget kan jo være svært at sætte ord på, hvis du forstår. Men brevet her er trods alt den bedste løsning.
Lad mig starte med at forklare dig, hvorfor jeg skriver til dig. Det giver nemlig heller ikke sig selv, men det er et godt sted at starte. Både fordi vi kan komme lidt ind på livet af hinanden, inden det rigtig går løs, og fordi det på en måde slår temaet an. Jeg tror, at jeg er dig. Og vi har ikke engang mødt hinanden. Jeg har læst nogle af dine bøger, og det er det, jeg bygger det på. På sin vis er du en god ven. Du har skrevet til mig, og nu har jeg skrevet til dig. Vi har udvekslet ord, som venner gør. Det er både dig, der har taget kontakt til mig, og mig, der har taget kontakt til dig, ligesom venner gør. Men det er ikke det uforklarlige. Jeg genkender noget af mig selv i det, du skriver. Vi tænker ens, tænker jeg. Og det kender vi jo allesammen. Folk vokser op de samme steder, og kommer til at minde oms hinanden. Nu dropper jeg forklaringerne og begynder at fortælle. Her kommer det uforklarlige. Jeg er begyndt at modtage breve fra en kvinde, der hedder Kristine. Sidste gang fortalte hun om en rødkælk. En fugl. Birgitte handlede i Netto på Esbjerg, og da hun gik ud gennem de automatiske døre fik hun øje på fuglen. Den fangede hendes opmærksomhed, og hun kunne hverken gøre fra eller til, mens hun stod der med sine tunge, grønne indkøbsposer i hver hånd. Det lyder måske lidt vildt, når man tager fuglens beskedne størrelse i betragtning. Den var i hvert fald landet der på asfalten foran Netto. Man skulle tro, at sådan en rødkælk bare tilfældigvis sætter sig her og der og lige pludseligt foran dig, uden at det er andet end resultatet af nogle simple nervesignaler i en lille fuglehjerne. Hvorfor den lige præcis landede foran Netto er nok svært at udregne, men at det skyldtes et sammenspil mellem håndfaste ting som vind og vejr og et par brødkrummer lyder som en forklaring. Den skal have mad, det ved man jo.
Det er gratis at oprette en konto