Uddrag fra opgaven
At være bundet på hænder og fødder Jeg så ned på mine hænder. Så alle arne, de ar som aldrig ville forsvinde. De ville måske blive mindre utydelige på et tidspunkt, men aldrig gå helt væk, hverken psykisk eller fysisk. Jeg tændte for det kolde vand, så hvordan det strømmede ud for vandhanen og ned på mine hænder. Jeg tog hovedet ned til vasken, og puttede noget vand i ansigtet, rejste mig igen og så mig selv i det lille spejl, som hang over vasken. ‘Hvor ser jeg dog ud,’ tænkte jeg. ‘De sorte rander under øjnene, efter for lidt
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang