Hurtige Hænder- Klejtrup Musikefterskole version (2019-2020)
Saltede tårer ned ad kinden på mor. Harmoni i øregangen. Én sidste sang. 64 velforberedte elever, fælles om en sidste ting. Noget er på vej.
Men hvad skal alt dette betyde?
Lad os spole tiden tilbage…
Det er sidst på eftermiddagen. Maven rumler. Det har været en lang skoledag. Alle på årgangen skal mødes i hallen. Vores lærer på årgangen har fået en skør ide. Til dette års skolefest, skal vi ikke bare danse, som man ellers plejer, men også synge. Vores højlydte grin klingede ikke godt i lærernes ører. Vi var meget skeptiske. Sangen vi skulle synge, var hurtige hænder af The Minds of 99. Det var ikke bare den normale udgave, men en korudgave de ville have os til at synge. Vi gav det et hurtigt forsøg, men det duftede hurtigt af skuffede lærere.
CORONAUDBRUD I KLASSEN, HJEMMESKOLING HELE DECEMBER!
Hvis ikke vinteren var mørk i forvejen, så blev den det i hvert fald. Lugtende, ubehagelig, frastødende, alene og ækel var nogen af de følelser, som gik igennem kroppen i denne periode. Alle holdt stor afstand til en. Corona forhindrede meget, men fællesskab var ikke en af dem. Dog skulle vi gå en omvej, og tænke anderledes for at opnå det, men umuligt var det ikke. Ensomheden varede ikke længe. For drengene fik hurtigt et stærkere bånd end nogensinde før. Vi var bare sammen over computeren. Musik blev der hørt meget af, sammen. Pludseligt skete det bare. Hurtige hænder blev sat på. Vi smeltede sammen som osten i en pizza. Mange forskellige ingredienser, der hver for sig ikke fungerer, men sat sammen er en genistreg. Det spillede bare. Varmen fra deres hænder kunne mærkes i min egne. Magisk, magnifik, magelig, markant og midlertidigt moment. Vi synger alle i kor ”tag mine hænder”. En ironisk, men meningsfuld sætning. Starten på en tradition. Fællessang. Den samme sang, blev sunget hver gang, hver dag under hele hjemsendelsen.
Det er gratis at oprette en konto