Vore cellemembraner består af fedt og protein. Proteinerne i cellemembranen har forskellige
funktioner. De kan vare receptorer, dvs., stoffer der genkender og modtager stoffer, der evt., skal
optages i cellerne og de kan fungere som molekyler, der transporterer stoffer ind i cellerne.
Membranproteinernes præcise kemiske struktur kan vare forskellig for forskellige personer. De er
nedarvede. Hver person har således sin personlige sammensætning af membranproteiner.
De røde blodlegemer er som alle andre celler udstyret med sådanne proteiner. En gruppe af disse
proteiner tilhører ABO-systemet, en anden gruppe tilhører Rhesus systemet og begge proteingrupper kommer til at fungere som antigener ved blod blanding. Hvis man får tilført en fremmedorganismes antigener, vil ens egen organismes antistoffer “angribe” de indtrængende antigener bl.a. ved at koble sig til dem.
Blodtypeantigenerne vil angribes af modtagerens antistoffer og det vil medføre, at personen, der har
modtaget “forkert” blod danner sammenklumpninger (agglutination) af rode blodlegemer. Dette kan både at give små blodpropper i de fine kar i blodkredsløbet bl.a. med nyreskader og alvorlige
choktilstande tilfølge, og evt., end med døden. Det er derfor nødvendigt at teste blodtypen for
blodtransfusioner.
Formål
a. at fa indblik i antigen-antistofreaktioner,
b. at bestemme egen blodtype,
c. at beregne nedarvningsforhold for egen og andres blodtype,
Det er gratis at oprette en konto