Klokken nærmede sig spisetid. Maden stod klar, på bordet, stearinlysene var tændt, så nu manglede kun gæsterne. Jeg havde heller ikke regnet med at de ville komme til tiden. Det var vi sådan set alle lige dårlige til at huske. Men det var kun tiderne de døjede med at huske. Jeg havde fundet det gamle fotoalbum frem, så vi rigtig kunne få frisket minderne op. Det var i dag et år siden vi alle havde været samlet sidst, og det var en dag alle så frem til. Min mindre bror, Kai, havde holdt en slags hyggeaften sidste år, så i år var det altså min tur. Det foregik hvor alle fra familien, var samlet og vi bare hyggede os med hinanden og fik lidt og spise, og genopfriskede de gamle minder. Jeg tog et billede ud af albummet, og smilede for mig selv, da jeg så os alle fire stå der, skulder ved skulder. De tre små stod og holdt hinanden i hånden, men efter hvad jeg kunne huske, mente jeg at det var noget barnligt pjat, og at det bestemt ikke var nødvendigt.
Det var faktisk en ret vigtig dag. Det var fars fødselsdag. Han fyldte rundt, og der skulle holdes stor fest hjemme på gården. Det var søndag, og mor havde et meget stort besvær, med at få os alle i sædvanlige tøj, som vi havde på om søndagen. Vi tog i kirke som sædvanligt, dog med lidt oprejst pande, for det var jo fars fødselsdag. Kai skulle som altid, vise sig, og stillede sig derfor op ude foran våbenhuset, og begyndte at råbe op, om at det var hans fars fødselsdag i dag og at han fyldte rundt og så videre. Jeg tog straks afstand fra ham, og gav ham et lidt surt blik. Sådan som jeg havde set mor kigge på ham. Men det så ikke ud til at det påvirkede ham ret meget, så først da han mente han var færdig, kunne resten af familien fortsætte ind i kirken. Det var jo en helt speciel dag, hvilket også kunne mærkes efter gudstjenesten. Flere af byens borgere kom hen og ønskede tillykke.
Det er gratis at oprette en konto