Jeg sidder og bladrer i et gammelt fotoalbum, med billeder af mine dejlige, kærlige forældre, og et af mig mellem mine 3 søskende. Jeg er i dag den eneste af os fire søskende, der endnu er i live, jeg hedder Kai. Da jeg nu er 95 år gammel, har jeg ikke mange minder tilbage fra min barndom, men er der noget, jeg husker, så er det da dagen nærmede sig min 6 års fødselsdag. Det var den dag vores mor, som hed Karen, ville have os alle til fotografen inde i byen.
Det var tidlig morgen, da jeg blev vækket af mor Karen. Selvom jeg ikke skulle i skole, mente mor, at det var vigtigt at komme op tidligt, så jeg ikke sov mit liv væk, men kunne komme i gang med, hvad der nu var at lave. Først var der morgenmad. Da jeg kom ind til bordet, var Henrik ikke kommet derind endnu. Men han plejede altid at sove over sig, så det kom ikke rigtig bag på nogle af os. Da jeg havde spist, sagde vores mor, at der var rigeligt arbejde at komme i gang med. Og Henrik, som nu var dukket op – fulgte med mig ud. Vores far som hed Theodor, plejede gerne, at ville have Henrik og mig, til at hjælpe ham med dyrene på gården og hvad der ellers var at gøre. Far satte os, som det første, til at give alle køerne mad. Der var nogle stykker, så det tog også noget tid.
Det er gratis at oprette en konto