En fortrinelig solskins dag, med duften af forår hængene over sig. Så jeg dette kærlige kærestepar sidde, og kigge hinanden dybt i øjne over det sort antikke café bord. Det virkede så perfekt, den måde deres hænder rørte hinanden, og ja, bare den måde de så på hinanden. Alt den harmoni. Lige til det øjeblik ”hendes” telefon ringede. Hun slippede straks hans hånd og famlede ned i den brune ruskinds taske og fiskede den op. Der går kun et sekund før hun havde gjort tegn til ham om at det var et vigtigt telefon opkald, så hun rejste sig snildt og gik lidt væk derfra over til nogle røde roser ikke så langt derfra. Det var tydeligt at se skuffelsen i drengens ansigt mens han så mod hendes leende ansigt. Det var som om han prøvede at tyde hvad hun stod og snakkede om, men gav op og gik i stedet ind og betalte for deres kaffe. Hun ænsede ham ikke og fortsatte bare sin samtale.
Er vi nu om dage blevet for dårlige til at ligge telefonen fra os, og være tilstede i nuet. Det kan virke meget fristende at smide sig i den bløde sofa, når man kommer hjem efter en lang arbejdesdag, og oveni har hentet ungerne. Der sidder man så med sin telefon i hånden og ungerne ved siden af, som ser film på netflix. I stedet burde man måske lige mane sig lidt op og tage iPaden fra dem, tage dem med ind på værelset og nyde deres selvskab.
Det er gratis at oprette en konto