Skriget af Edvard Munch, 1893. Pastelkridt, tempera og olie på karton, 91 x 74 cm, Findes i to udgaver. En på Nasjonalgaleriet i Oslo og en på Munch-museet. Skitser og forarbejder er bevaret. Skriget blev stjålet fra Munch-museet i august 2004, og kom først tilbage i 2006. Desværre viste det sig at maleriet havde fået en fugtskade og at det ikke kunne restaureres. I forgrunden ser vi et menneske som be?nder sig på en bro. Mennesket ligner dog ikke en normal person, men nærmere en blanding af et skelet og en person. Skikkelsen har et forskræmt udtryk i ansigtet, hænderne løftet mod hovedet, og øjne og mund er vidt åbne, dvs. skriger. Langt ude på denne bro er der ?ere mennesker, som er placeret i billedets mellemgrund. Bag dem er baggrunden, der udgøres af et landskab med en fjord og en bugtet horisontlinie. I denne bevægelse fra det nære til det fjerne skabes et dybt rum i billedet. Helt ude til højre i billedet er der en rødbrun stolpe, der er med til at give rummet endnu større dybde. Billedet er delt i to: broen med rækværket, der har rette linjer, og baggrunden der har buede og bølgende penselstrøg. De rette linjer på vejen med rækværket er malet diagonalt indover billedet, og skaber dermed et sugende perspektiv indover billedet. Munch har i dette billede brugt stærke farver til at udtrykke følelser. Farverne er mørke og stærke, hvilket understreger spændingen og uhyggen. De stærke farver i baggrunden fremhæver skikkelsen i forgrunden. I billedet er der også brugt kontrastfarver, som f.eks. gul/rød og blå/gul. I forgrunden kan vi tydeligt se detaljer, lys og skygge på gelænder og ansigtstræk. Menneskene langt ude på broen er til gengæld en uformelig masse, og skibene er blot et par streger. Stemningen i billedet er dyster og får mig til at tænke på fortvivlelse og desperation. I sin dagbog skrev Munch om ”Skriget”: ”Jeg gik bortover veien med to venner- solen gik ned- Jeg følte som et pust af vemodHimmelen blev pludselig blodig rød- Jeg stanset, lænede mig til gjærdet mat til døden- så ut over de ?ammende skyerne som blod og sværd over den blåsvarte fjord og by- Mine venner gik videre – jeg stod der skjælvende af angst – og jeg følte som et stort uendeligt skrik gennem naturen”.
Det er gratis at oprette en konto