Jeg har fået til opgave at lave en billedanalyse af værket ”Skriget” malet af Edvard Munch i 1893. Dette skal jeg gøre med særligt henblik på Søren Kierkegaards eksistentialismefilosofi og digtet ”jeg ser” af Sigbjørn Obstfelder skrevet i 1893.
Edvard Munch levede fra 1863 til 1944 og er vokset op i Norge. Hans familie var meget ramt af sygdom og han mor døde da han var fem år og søsteren døde nogle år senere. Selv har Edvard været dødelig syg op til flere gange og det var under dette forløb han blev indlagt på Jacobsens klinik på Frederiksberg hvor han brugte meget af hans tid på at male.
Edvard malede i perioden 1893 til 1910 flere forskellige versioner af maleriet ”skriget” som er det maleri jeg skal analysere. Maleriet er malet i pastelfarver og er generelt meget mørke og forestiller en person i forgrunden der skriger og holder hænderne for ørene. I mellemgrunden er der to mørkklædte mennesker som er på vej over den samme bro som personen i forgrunden og baggrunden består af et landskab. Værket opfattes af ekspressionisterne som en forløber for ekspressionismen hvor der lægges vægt på at erstatte realismen og naturalismen og lægge mere vægt på det indre. I den forløbende tidsperiode har fokus været på realismen, men ekspressionismen lægger mere vægt på at udtrykke kunstnerens egen indre virkelighed. Man kan altså sige at billeder fra denne periode er billeder af kunstnerens følelser og sindstilstand. De mørke farver i billedet kan derfor tolkes som noget trist, enten en hændelse eller bare en følelse som kunstneren har haft, hvilket på mange måder giver mening hvis man ser på hans liv. Edvard Munch mistede store dele af hans familie til sygdom og endte selv med at være dødelig syg. Edvard har måske været en succesfuld kunstner, men med dette billede grunder dette sandsynligvis i hans lidt triste baggrund.
Det er gratis at oprette en konto