Jeg husker tydelig varmen fra solen der bagte ind af vinduet. Min smukke blå kjole som Naja havde syet det specielle lejligheder, var tung og varm. Strålerne kastede skygger ind over bordet og oplyste hans ansigt. Han lignede ikke en på 26 år længere.
Han ansigt bar præg af mange skrækkelige og grusomme oplevelser. Han var ikke længere det barn mig og min søster havde lejet fangeleg med, nede ved floden som små. Flere gange mens vi spiste skævede jeg over til min smukke lillesøster ved min side. Hun så på mig med et eventyrlystigt blik som undrede mig.
Hun var ung, naiv og begejstret for at få muligheden for at komme ud at se verden og slippe væk fra det helvede som prægede vores elskede by. Min mor var død ved fødslen af min søster og lige siden det havde jeg kun vores far. Men nu var han død. Og byen blev styret af tyveknægte og korrupte betjente. Det var ulovligt at forlade byen med mindre man havde en tilladelse. Og det var kun handelsfolk som fik sådan en.
Der skulle vær uge betales til politiet i form af penge eller dyr.
Hans blik flakkede hele tiden over mod bordet bag os hvor 3 mænd højlydt sad og diskuterede. Kæben var spændt og hans mund var en tynd streg som knap kunne ses. Små svedperler glitrede på hans pande og han vred sig utålmodigt på stolen. Han øjne gennemborede mine med et spørgende blik som viste at jeg ikke havde for evigt til at bestemme mig. Hvis jeg sagde ja, ville vi rejse allerede i morgen. Jeg var i tvivl. Jeg ønskede ligeså højt som min søster at slippe væk fra dette sted.
Det er gratis at oprette en konto