Dagbog: Forbudt kærlighed og arrangeret ægteskab

Det var forår og blomsterne, var ved at springe ud. Jeg sad under det store træ, og læste i min ynglingsbog. Den hed "Forbudt kærlighed", den var udgivet i 1846, altså for 10 år siden. Mama sagde, at jeg var ved at være for gammel, til den slags bøger, men jeg syntes nu stadig den er god. Mamas opfattelse var at jeg brugte merer tid med en bog foran mig ind på alt muligt andet. Hendes opfattelse var nok at jeg skulle prioritere noget andet. Bogen var nu for mig det bedste i verden. Hun syntes ikke jeg skulle bruge " Mit smukke ansigt" til litteratur. Jeg skulle hellere bekymre mig om, at finde en mand, for nu hvor jeg var blevet 19 år, og det var på tide, at jeg blev gift. Det var helt normalt at forældre dengang fokuserede på at få deres børn afsat. Det betød for en pige som mig at jeg hurtigst muligt fik en mand og fast grund under fødderne. Det med at få børn var heller ikke uproplematisk. Ofte forventede man at der blev født drenge så den naturlige avefølge var sikret. Papa var derfor meget interesseret i at jeg fik en dreng, så han kunne arve det store gods, som var mit hjem og havde været i familiens eje i lang tid. Mine forældrer havde planlagt, næsten hele mit liv indtil nu, for de havde fundet min forlovede. Han boede på nabogodset ved siden af os. Han hed Jonathan. Han var på samme alder som mig, og var både smuk og klog. Da vi var små, blev vi hjemmeundervist sammen, og mama gjorde alt for at vi kunne tilbringe så meget tid som muligt sammen. Men selvom mama gjorde alt for at jeg kunne lide han, kunne jeg altså bare ikke se mig selv som hans kone. Jeg elskede ham jo ikke. Han var jo bare min barndomskammerat. Nu skulle det være ham jeg skulle giftes med. At tænke sig et liv - et helt liv med den samme person som jeg var vokset op sammen med. Det var ikke den fremtid jeg så foran mig. Slet ikke med de bøgerjeg havde læse og satte stor pris på. Men der var selvfølgeligt et økonomisk aspekt. Et ægteskab med Jonathan ville give både mig og min familie øknomisk sikkerhed i fremtiden. Udenfor var alle hjælperne ved at gøre klar til forlovelsesfest - min forlovelsesfest med Jonathan, som jo bare var min barndomsven.