Soldaters psykiske krigsskader kommer af kampsituationer
13. november 2009 kl. 10:41
Den vigtigste årsag til, at soldater får psykiske skader skyldes ydre krigssituationer og ikke en indre skrøbelighed. Det afslører en stor engelsk undersøgelse.
Emner: Krig, Psykologi, Sygdomme
Af: Morten Stoltenberg
Et godt kammeratskab kan være et værn mod at soldater udvikler PTSD, viser engelsk forskning. (Foto: Colourbox)
De fleste danske soldater vender hjem fra krigene i Irak og Afghanistan i god behold, både fysisk og psykisk.
Men der er dog tilsyneladende en stigning i antallet af soldater, der vender hjem med visse psykiske skader - især i form af posttraumatisk stress forstyrrelse, PTSD.
Disse psykiske skader kan, hvis de behandles af kvalificerede psykologer, gå over i løbet af ret kort tid, men i sørgeligt mange tilfælde bliver de mere permanente og fører i værste fald til mangeårige lidelser og indskrænkninger i tilværelsen.
Det er derfor vigtigt at finde ud af nøjagtigt, hvilke årsager der ligger bag psykiske krigsskader.
Tre faktorer
Den mest udbredte forståelse er, at disse lidelser udspringer direkte af de traumatiske begivenheder, men det har også været fremført, at de soldater, der får PTSD, i forvejen er mere psykisk 'skrøbelige' og derfor slet ikke burde være sendt i krig.
Det er gratis at oprette en konto