1 / 3 sider - klik for at bladre

Kvinders skyld og rettigheder i Amalie Skrams 'Forraadt'

  • Dansk
  • 3.g el. lign
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Kvinders skyld og rettigheder i Amalie Skrams 'Forraadt' er en dansk-opgave til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (1.441 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 31. oktober 2014.

Analyse af Amalie Skrams novelle 'Forraadt' fra 1892, der placeres i konteksten af Det Moderne Gennembrud. Opgaven fokuserer på den 17-årige Aurora Ingstads oplevelser med ægteskab og samfundets forventninger til kvinder. Den diskuterer pålæggelsen af skyld på kvinder, deres begrænsede rettigheder og den dobbeltmoral, der prægede datidens kønsroller. Teksten perspektiverer til S.M. Hafströms syn på sædelighedsforholdene i det danske folk.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af Amalie Skrams 'Forraadt' med fokus på kvinders rettigheder og kønsroller i Det Moderne Gennembrud. Velfunderet med citater og kontekstualisering.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • amalie skram
  • aurora ingstad
  • det moderne gennembrud
  • dobbeltmoral
  • forraadt
  • kvinders rettigheder
  • kønsroller
  • skyld
  • sædelighed
  • ægteskab

Kvinders rettigheder og ligestilling i forhold til mænds har altid, om ikke andet længe været et meget debatteret emne. En af dem som har bidraget til debatten er den norsk-dansk fødte forfatter Amalie Skram, der gennem sin litteratur bidrog med sin holdning til debatten i den litterære periode, som vi i dag kender som ”Det Moderne Gennembrud”.

”Du tar det saa unaturligt dette her, Ory. Og desuden, det er jo bare denne ene Natten”. Dette er de trøstende ord fra Aurora Ingstads moder, på dagen hvor hun er blevet gift, i Amalie Skrams novelle fra 1892. Det er en periode, som i høj grad opfordrer til at tage samfundsproblemer op til debat, der blev skudt i gang af Georg Brandes, der mente Danmarks litteratur sad fast. Her gemmer man det yndige og smukke væk, og gør som Amalie Skram. Man hiver den beskidte sandhed og verdensrealiteten frem, og lægger problemerne, der ikke tales om, under loop.

Når børnekammerets trygge rammer ramler sammen

I historien bliver vi præsenteret for den 17-årige Aurora Ingstad, også kaldet for Ory, som skal giftes med den 30-årige kaptajn Riber. Ory er meget oprevet ved hele situationen, der tydeligt kan mærkes, da hun i introduktionen i historien har fortrukket til børnekammeret. Hun står her grædende i sin brudekjole og bliver tilset af hendes moder, alt imens hendes ægtemand Riber venter på hende i stuen. Hun er i høj grad tynget af presset fra hende familie, vist igennem hende moder, at det forventes, hun gifter sig og begynder sit liv i de voksnes rækker. Især da snakken mellem moderen og Ory bevæger sig ind på den allerførste nat, som de nygifte par skal tilbringe sammen, bliver stemningen mere intens. Hun nævner at hun er klar over bedstemoderen har taget hendes mors brudeseng ned fra loftet, og at det nu også skal blive Orys brudeseng. ”Du har altsaa vidst det!” […] ”Vidst det, og ikke sagt et Muk om nogen ting til mig. Aa Mamma, Mamma hvor kunde Du være saaledes!”Hun er i højt grad stadig en pige, beholdt i trygge rammer fra omverden for ikke at blive, hvad man på det tidspunkt anså for at være, besudlet af syndige gerning og/eller handlinger. Hun står nu som 17 år gammel i et børnekammer, gift og uden idé om, hvordan sex eller det at få børn foregår. ”Mally har en Gang fortalt mig, at man fik Barn af at være alene med sin Mand om Natten”. Alt imens Ory står rådvild i hendes situation, prøver moderen at dæmme hende ned, og bruger gentagende gange ordene ”vær nu snil” (el. lign.). Moderen har formodentlig stået i selvsamme situation som Ory, men prøver dog at overbevise hende om, at det er det rigtige, hun gør, og af de rigtige grunde.”… Du har jo tat ham frivillig og af Kjærlighed”.Igennem en del overtagelse får moderen dog overbevist Ory, om at det er det rigtige at gøre, eller også finder Ory presset fra moderen for meget og vælger derfor at gå ud til Riber. Hun nævner bl.a. ”Ja men kjære dig, Ory, vi kunde da ikke ha lat Riber være alene paa Hotel selve sin Bryllupsnat. Bare for Folkesnakkets Skyld kunde vi det ikke”.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver