Alle vil gerne have venner. Mange venner. Men hvad er en ven? En person du snakker godt med? En bare en du lige har mødt. Mange mener at man skal have kendt hinanden længe, før man er rigtig venner. Og tildeles er jeg enig, men man kan jo sagtens finde en man bare klinger godt med lige fra starten. Jeg er lige startet på efterskole. Jeg har netop været ude og få nye ’venskaber’. Det var nemt, men det var nødvendigt. Lever man uden venner, så rådner man op i et hjørne. Man bliver glemt, og bare en af dem. Men hvornår er man så venner? Er det en ’titel’ som man skal tage på sig? Ligesom når man er kærester. Eller er det noget man bare bliver? Da man var lille skulle man spørge ”Skal vi være venner? ” Og man kunne sige ”DIG, vil jeg ikke være venner med” Det kan man ikke når man bliver ældre. I teorien kan man godt, men ingen gør det. Alle er bare venner med alle. Og det sker bare, pludselig er man bare venner. Der selvfølgelig nogen man bedre kan lide end andre, men det er sjælendt at man bruger ordet ’fjende’. Ofte bruger man ’Bekendt’ men er det så på en måde ikke også en ven? Eller hvor går grænsen så? Hvornår er man bare ’bekendt’ og hvornår er man så venner? Hvis man slår ordet bekendt op, så står der: ”En person man kender godt” Men er en ven ikke også en man kender godt? Er det så det samme? Hvis man så slår ordet ’ven’ op i ordbogen så står der: ”en person uden for ens familie som man holder af, har tillid til og deler interesser med” Men kan en bekendt ikke også være en som man holder af? Eller er en bekendt så det man kalder en som er på grænsen til at være en ven? Jeg ved det ærlig talt ikke.
Det er gratis at oprette en konto