Hvorfor er det, at man skal have venner? Kan man ikke leve uden venner? Måske, måske ikke. Jeg tror godt man kan leve uden venner, for har man aldrig haft en ven, og aldrig har set andre der har venner, hvis der ikke var noget der hed venskab, kunne vi godt leve uden. Man kan jo ikke savne noget, man ikke har. Man ved vel aldrig hvad man har, før det er væk. Normalt vil man jo sige, at man ikke kan fungere uden venner. Men hvis der ikke er nogen der gider at være venner med én, hvad gør man så? Ja, så må man bare ind i Maslow kampen, komme op i pyramiden og find dine venner og sin selvanerkendelse der. Og er det ikke det, det gælder om, at får så mange venner så muligt, blive rygtet for at have mange ”gode venner”, men i sidste ende hvor mange er der, som er dine rigtige venner, når det ikke går én så godt mere. Fx en businessmand, hvis firma er kæmpestort, og han har mange venner og bekendte, som alle vil hjælp ham og bliver betalt bagefter. En dag går hans firma konkurs, hvor mange venner har han så i sidste ende, der vil give ham en hjælpende hånd. Ham, der er blevet betalt hele livet, for at hjælpe ham, eller den trofaste følgesvend, som sikkert ingen penge har? Man skal være glad for at der er nogen der i sidste ende holder af én for den man er, og ikke for ens omdømme. For i virkeligheden gælder det jo ikke om at få så mange venner så muligt, i hvert falde ikke for mig. For mig er det der betyder mest, er at man ved, at dine venner vil hjælpe dig helt til det sidste, og ikke sparke på dig mens du ligger ned.
Det er gratis at oprette en konto