Analyse af Alexander Kiellands 'En god samvittighed'

Novellen ”En god samvittighed” er skrevet af Alexander Kielland i året 1880 under ”det moderne gennembrud” som jo henregnes til at være i årene 1870-1890. Under det moderne gennembrud gjorde forfatterene ved hjælp af litteratur oprør mod de gamle traditioner fra Romantikken, hvori man bl.a. satte nogle samfundsproblemer i debat. I denne novelle er problematikken forholdet mellem samfundets rige og fattige mennesker. Den rige i novellen bliver præsenteret som Emilie Warden, som også er personen man følger igennem novellen. Beskrivelsen af hendes transportmiddel giver bl.a. indtrykket af hendes velhavende position:” Holdt en liden elegant Vogn forspændt med to fede, blanke heste.” Det var sædeles rige mennesker, som dengang havde sådan former for transportmidler. Derudover står der også: ”Der var noget foruroligende i tonen, og hun havde en umaadelig respekt for sin rige veninde.” Emilie, som er en naiv og nysgerrig kvinde, har hørt om de fattiges ’elendighed’, og vil derfor gerne hjælpe dem. ”Den foregaaende dag havde hun læst en Aarsberetning fra et privat Velgjørenhedsselskab, hvoraf hendes mand var medlem. I en samtale med hendes veninde, Fru Abel, siger hun: Jeg synes ikke at vi med god Samvittighed kan give saa mange Penge ud til umødig Stads når vi vide at i byens underkanter-i selve den by hvor vi bo lever der folk i hundredevis, som lide Nød- bogstavelig talt: Nød!” Dette viser jo, at hun er en god og hjælpsom person, modsat for hendes veninde som siger som om de fattige: ”Min mand paastaar nu altid, at det slags Mennesker ikke kan lade være at stjæle.” På trods af at hun ikke er så rig som Emilie, er hun mere arrogant og selvisk. Emilie skifter dog mening omkring fattige mennesker efter at have besøgt det fattige kvarter, og tilbringer tid med dem. Emilie træder ind i en fattig families hus, hvor hun ser ting som hun måske aldrig har set før. Bl.a. ser hun et barn, som er ”lam i Hofterne” hvilket gør at hun får medlidenhed med dem og ønsker derfor at hjælpe dem:”Hun havde med vilje indladt at søge oplysninger hos politiet eller fattigvæsnet; det var nettop hendes hensigt selv – personligt at opsøge Armoden, lære den at kjende og saa hjælpe.” Men alligevel oplever hun også ting som gør at hun skifter holdning efterfølgende. Hun får for eksempel at vide, at den fattige kone egentlig var prostitueret før, og det får Emilie til at afsky hende og glemme de gode opfattelser, som hun ellers dannede om hende. Det lykkedes altså for Emilie at gå fra at hjælpe de fattige, til at tro at hun var til bedre hjælp ved at lade dem være hvor de var: ”Hun gyste ved tanken om hvorledes det vilde gaa, hvis dette dyr af en mand og disse elendige Kvinder pludselig fik en rigdom i Hænde”