Alexander Kiellands 'Arbejdsfolk' og 1800-tallets samfundssyn

I det 19. Århundrede, var individets skæbne forudbestemt og man havde ikke mulighed for social opstigning. Et naturalistisk menneskesyn var det mest fremherskende i perioden og menneskets arv var derfor meget relevant for individets skæbne. Det vil sige, at var man født i en fattig familie forblev man fattig, og hvis man var født i en rig familie, så havde man mulighed for social mobilitet. I romanen ”Arbejdsfolk” af Alexander Kielland, skelner han mellem forskellige syn på de svage i samfundet og fokusere på individets forudbestemte skæbne. Samtidig viser han hvordan familien træffer beslutninger for individet frem for individets frie vilje. Alexander Kielland retter dermed en kritik mod familiens ønsker, frem for individets, og synet på de fattige i perioden.

Romanen handler om Johan der bliver sendt til udlandet, for at forhindre forbindelse mellem ham og den fattige tjenestepige. Tjenestepigen bliver i stedet gift med farbroren som har syfilis. Tjenestepigen bliver dødelig syg og det finder Johan ud af, da han rejser hjem i midten af marts. Johan Bennechen kommer fra en rig familie som er med i statsrådet. Det er en rig familie fordi de en har tjenestepige i huset og fordi Johan kan blive sendt til udlandet. Det var meget dyrt at rejse før i tiden og det var derfor kun de rige, der havde råd til det. Johan er nok i slut 20’erne eller i 30’erne siden han boede hjemme inden han blev sendt til udlandet. Han havde en lys fremtid og derfor skulle han ikke involvere sig i et forhold med en fattig tjenestepige. ”Men da han havde gået og tumlet med sin store sorg hele vinteren udover, kom der ham en sådan længsel efter endnu en gang at se hende…”, det ses tydeligt hvor forelsket han er i tjenestepigen efter den sorg han har båret efter ægteskabet mellem hende og farbroren. Han ønsker også at se hende igen. Det viser, at han savner hende og stadig er vild med hende, siden han beslutter sig for at vende hjem til hende. ”Johan fulgte; det var ham umuligt at modstå lysten til at komme i hendes nærhed” her viser det igen hans store kærlighed til tjenestepigen.