Det moderne gennembrud kommer som reaktion på romantikken, der dyrkede nation, fædreland, kongehus og familie. Verden har udviklet sig og Danmark gennemgået noget af en modernisering gennem starten af 1800-tallet og først efter 1871 følger litteraturen med. Alexander Kiellands ”Balstemning” (1979) beskriver tydeligt kontrasten mellem rig og fattig. Dette uddybes og eksemplificeres i analysen. Derudover vil jeg se nærmere på tekstens tema, og perspektivere til novellens litteraturhistoriske placering.
”Balstemning” handler om en ung kvinde, der er opvokset som hittebarn i udkanten af Paris, hvor hun har levet et meget fattigt og forfærdeligt liv. Som fjortenårig opdager en rig mand hendes skønhed, og han tager hende til sig. Hun udvikler sig til et elskværdigt og fejlfrit menneske, og den rige mand gifter sig derfor med hende, da hun bliver voksen. Hun er tilfreds med tilværelsen, og hendes fortid har hun glemt, låst den ned og kastet nøglen væk. Da hun en dag er på vej til bal, har en mængde fattigfolk samlet sig på pladsen foran Hotellet. De råber grimme ord, hun ikke har hørt i mange år, men som hun som den eneste af de rige forstår. Hun ser deres ansigter, og opdager at de er det folk, hun engang var en del af. Pludselig bringes hendes barndomsminder tilbage, og hun husker, hvordan hun selv har stået i folkemængden og grædt af misundelse. Til ballet får hun et fint kompliment af en greve, men hun ytrer ingen påskønnelse, da hun nu skammer sig over sin lykke og rigdom.
Det er gratis at oprette en konto