Castor æquoris er tilpasset i Europas have og går aldrig op på landjorden mere. Desuden lever den udelukkende af planteføde i havet, og lever i monogame forhold ligesom bæveren.
Historien bag dyret: hvordan er dyret kommet til at se ud som det gør? – samt begreber
Efter at der kom en ny istid, begyndte mennesker siden hen at strø mange millioner ton salt over vejene, som efterhånden var alle vegne! Saltet siv ned i vandløb, kanaler og mose områder, hvor bæveren holdte til. Saltet gjorde at træerne simpelthen døde, da saltet udtørrede grene og knopper, og træerne kunne ikke få optaget vand og næring. Lidt efter lidt som træerne forsvandt, var bæveren udsat, da den ikke kunne lave huler under vandet, som blev dannet bag ved dæmningerne og var dens vigtigste forsvar imod rovdyr. På landjorden var der ingen friske planter, hvor bæveren ellers kunne have spist af små grene og bark fra træerne, så den begyndte så småt at tage ud ved havet og dykke ned til planterne på bunden for at finde føde. Altså er der tale om sympatrisk artsdannelse, da den nye art, castor æquoris blev et produkt af de ændrede leveforhold, og var inden for samme geografiske område, som den nært beslægtede art.
Det er gratis at oprette en konto