Vi har valgt dokumentarfilmen ”Anbragt i helvede”, som er lavet af TV2. Vi synes det er en god dokumentar, som virkelig sætter nogle tanker og følelser i spil. Temaet ondskab bliver virkelig sat i fokus, det som pigerne har gennemgået som børn er så uretfærdigt. Plejeforældrenes handlinger igennem så mange år viser tydeligt hvad ondskab kan indebære. Et andet vigtigt tema som kommer til udtryk, er svigt. Vi hører om hvordan stort svigt fra forskellige voksne, inklusivt kommunen, har været med til at skabe en frygtelig barndom for de fire søstre. Selv om de har et nogenlunde normalt liv nu, fortæller de også at denne svigt altid vil fylde meget for dem.
Vi synes TV2 har formået at lave en virkelig veludført dokumentarfilm, i forhold til måden den er bygget op og filmteknisk er klippet sammen. Hele fortællingen kommer i kronologisk rækkefølge og er genneralt meget overskuelig i forhold til personer og vigtige oplysninger så som indberettelser fra fagfolk.
Definitionen på ondskab ifølge ordbogen over det danske sprog er: ”Ond er en, der er tilbøjelig til at volde andre fortræd, ulykke eller lignende.” Det kan man tydeligt sige plejefaren går indunder, derfor mener vi denne dokumentar passer godt ind under fordybelsesområdet ”ondskab”.
Det er gratis at oprette en konto