I 1991 underskrev Danmark ”Konvention om børns rettigheder” og i 1997 afskaffede vi revselsesretten. Lignende lovændringer, som forbyder al fysisk afstraffelse af børn, er blevet vedtaget i flere europæiske lande. Formålet med disse reformer er at ændre holdningen til vold mod børn. I alle vestlige samfund er offentlighedens opmærksomhed blevet skærpet omkring problemerne med vold i hjemmet. De professionelle som arbejder med børn og børnefamilier - socialrådgiver, lærer, læger og sundhedsplejerske - er blevet bedre til at opdage tegn på overgreb. Derfor er mindre risiko for, at mishandling kan fortsætte i årevis, som det tidligere var tilfælde
Revselsesret er retten til anvendelse af fysisk vold mod personer, man har myndighed over. I Danmark er revselsesretten afskaffet i flere etaper, senest med lovændringen fra 1997, som gjorde det forbudt at slå sine børn. I en række lande eksisterer Revselsesretten eller lignende fortsat. Her er smæk, slag med flad hånd og lignende opdragelsesformer stadig meget udbredt. I Middelalderen og indtil det 18. århundrede blev der slået med ris i skolerne. I Folkeskoleloven 1814, § 27 står der:" Læreren må aldrig tillade sig, at give børnene ørefigen, stød eller slag med hånden, at knibe dem, eller bruge skældsord imod dem." Lussinger var altså forbudt og blev ikke senere tilladt. Riset blev brugt indtil midten af det 19. århundrede. Herefter blev spanskrøret, som allerede var i brug, nu det foretrukne redskab og herudover blev lussinger, eftersidninger og skammekrogen også ofte benyttet.
Det er gratis at oprette en konto