At ”alt er absolut” er en ide der kaldes for absolutismen, og at ”alt er relativt” er en ide der kaldes relativismen.
Mennesket kan i kraft af sit intellekt sammenligne en ide med realiteten, da sanser overfører sanseindtryk fra realiteten til hjernen, og forbinder dem med tidligere oplysninger, for derved at hjernen kan bedømme en realitet.
Hvis mennesket skal finde ud af om en ide er sand eller forkert, så kan mennesket via sansning af realiteten erkende sandheden af en ide ved at undersøge, om denne ide stemmer overens med realiteten eller ej. Stemmer denne ide overens med realiteten er denne ide sand, og stemmer den ikke overens med realiteten er denne ide falsk. Dette er sandhedserkendelsen.
Relativismens bedømmelse er en universel bedømmelse fordi ideen siger at ”alt er relativt”. Spørgsmålet er om denne ide er korrekt, og en ide kan kun være universel gyldig, hvis ikke den modstrider realiteten.
Realiteten viser dog, at alt ikke er relativt, men det er sandt at der findes noget som er relativt, som f. eks. afstande; Istanbul ligger langt fra København, men Istanbul og København ligger tæt på hinanden i forhold til Tokyo.
Det er rigtigt, at det øjnene ser kan være relativt i forhold til hvad der er en kort og lang afstand.
Det er gratis at oprette en konto