Artikel - Karakterkrav indført på gymnasier

Karakterkrav indført på gymnasier: Unge er ikke rustet til videre uddannelse

Den nuværende regeringen foreslår, at unge fremover skal have et gennemsnit på mindst 7 i henholdsvis dansk og matematik ved prøverne i 9. eller 10. klasse, for at blive optaget direkte på en gymnasial uddannelse

________________________________________________________________

1 april 2015 - kl. 11:48

Af: Lukas Neumann

________________________________________________________________

1

Folketingets partier har siden december forhandlet om et udspil til gymnasiereformen. Forhandlingernes hovedemne omhandler at unge fremover skal have et gennemsnit på minimum 7 i dansk og matematik, når de afslutter deres 9. eller 10. klasse eksamen. - Niveauet i gymnasierne er styrtdykket, og er blevet en slags 12. klasse, der ikke ruster de unge til deres videre uddannelse, udtaler Merete Riisager, uddannelsesordfører hos Liberal Alliance sig. - Man skal have et gennemsnit på 7 fra folkeskolens afgangsprøve, før man kan komme ind på gymnasiet i fremtiden. Udtalelsen blev mødt med massiv kritik, da mange mener at karakterkravet på ingen måde vil styrke samfundet på længere sigt. Der blev afgivet mange kommentar fra politikere, såvel som eksperter, hvoraf nogle af dem indeholdt et let offensivt sprog. Dette var blandt andet tilfældet med Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, som skrev: - Det er latterligt. Karakterkrav giver ikke nogen mening. Karakterer er ikke en konsistent størrelse. Nogle steder vil en elev få 4 for en præsentation, som måske giver 7 et andet sted. Mangler flertal til at indføre karakterkrav Da den nuværende regering er en mindretalsregering, forsøger Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre at forhandler sig til en løsning med de andre partier. Det skaber dog nogle problemer, da partierne har forskellige ønsker til, hvordan karakterkravet skal udformes. - Vi har signaleret meget klart til regeringen, at vi forstiller os, at vi dårligt kan lande en aftale, hvis ikke der kommer et minimumskrav på 4 i dansk og matematik. Alle analyser viser, at der er alt for få af dem med under 4 i dansk og matematik, som reelt læser videre, Vores mål med en gymnasiereform er, at gymnasiet er studieforberedende, så flere læser videre, sagde gymnasieordfører for Venstre, Esben Lunde Larsen.