Filmanalyse af 'De kalder mig Trinity'

hedder filmen og er en spagettiwestern med Terrence Hill i hovedrollen. Filmen er lavet i 1970 og instrueret af Enzo Barboni. Den er indspillet i Italien men den skal forestille at foregå i Amerika under cowboytiden.

Dusørjægeren Trinity beslutter at besøge sin halvbror Bambino der lever af at være hestetyv og plattenslager. Selvom de to brødre ikke er de oplagte beskyttere ender de alligevel som eneste væg mellem den onde Major Harriman og en gruppe kristne (mormoner) hvilket giver anledning til en smule skyderi og store mængder øretæver.

Fra 52 – 55 :

Optagelserne er alle On lociation og ingen digitale effekter. Det er halvnært filmet i 2 min så bliver der zoomet lidt ind men det går hurtigt tilbage til halvnær. Der kommer også lidt halvtotal til sidst. Der er mest normalperspektiv men også lidt fugleperspektiv. Kameraet er højst sandsynligt stativholdt næsten hele vejen igennem. Der er reallyd i næsten hele stykket bestående af mænd der råber. Der er ingen effektlyde eller fortællerstemme og der er heller ikke noget musik eller underlægningsmusik.

Jeg synes filmen er god fordi jeg godt kan li spagettiwesterns og den er ikke bare om en eller anden cowboy der giver sig til at skyde vildt omkring sig der hvor han nu engang kommer.